Hvornår er der Solhverv og Jævndøgn?

Hvad er årets korteste dag, længste dag og jævndøgn?

På vores rejse rundt om solen oplever vi tidspunkter på året, hvor dag og nat ændrer sig. Disse dage kaldes korteste dag, længste dag, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Her er en forklaring, der er let at forstå:

Årets korteste dag (vinter-solhverv)

Den korteste dag på året sker omkring den 21. december og kaldes vinter-solhverv. På denne dag står solen lavest på himlen, og vi har den mindste mængde dagslys. Nætterne er lange, og det markerer starten på vinteren. Efter denne dag begynder dagene langsomt at blive længere igen.

Årets længste dag (sommer-solhverv)

Den længste dag på året sker omkring den 21. juni og kaldes sommer-solhverv. Her står solen højest på himlen, og vi får den længste dag med mest lys. Dette markerer starten på sommeren, selvom dagene derefter begynder at blive kortere.

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn sker omkring den 20. marts. På denne dag er dag og nat lige lange over hele verden. Det er et tegn på, at foråret er kommet, og dagene bliver længere end nætterne.

Efterårsjævndøgn

Efterårsjævndøgn sker omkring den 23. september. Ligesom forårsjævndøgn er dag og nat lige lange. Efter denne dag bliver nætterne længere end dagene, og det markerer starten på efteråret.

Hvorfor er disse dage vigtige?

Solhverv og jævndøgn er ikke bare astronomiske begivenheder; de har været fejret i årtusinder af mennesker over hele verden. Fra gamle højtider til moderne traditioner hjælper de os med at forstå naturens cyklus.